Det er desværre ikke alle, der ved, hvad dækkene på en bil betyder for sikkerheden. De er der jo bare og så længe de ikke punkterer, tænker man ikke så meget mere på dem. Men det er jo faktisk bilens dæk, der danner hele kontaktfladen til vejbanen. Det er dem, der skal stå fast, når du bremser, det er dem, der skal have et ordentligt vejgreb, når vejen svinger, og når du skal manøvrere bilen i det hele taget. Men hvis dækkene er slidte øges bremselængden og bilens manøvredygtighed forringes. Hvis du køre med dæk, der ikke passer til årstiden forringes deres køre- og bremseegenskaber også betragteligt. Læs med og få viden om, hvorfor det er virkelig vigtigt at være opmærksom på din bils dæk, når du skal køre sikkert.
Tjek dine dæks mønsterdybde
I Danmark må et bildæks mønster slides helt ned til 1,6 mm. Det er meget længere ned end i vores nabolande Norge og Sverige, hvor de kun må slides ned til 3 mm. Spørger du FDM anbefaler de imidlertid også, at du skifter dæk, når dybden når 3 mm. Men uanset, hvilken anbefaling du følger, er det vigtigt at holde øje med dækkenes mønsterdybde. Den har stor indvirkning på bilens køre- og bremseegenskaber. Slides mønsteret for langt med, har bilen sværere ved at stå fast på vejbelægningen. Mønsterdybden gælder naturligvis for både vinter- og sommerdæk. Men hvorfor er det egentlig, at du skal sørge for at køre med de dæk, der passer til årstiden?
Hvorfor skal du skifte dæk?
Det er rigtig vigtigt, at du skifter dæk, når årstiden skifter fra den kolde årstid til den varme årstid. Sommerdæk er konstrueret så deres egenskaber er bedst på en vej, der er over syv grader. Vinterdæk er konstrueret så deres egenskaber er bedst ved en temperatur under 7 grader. Det er dækkets gummi og slidbanemønster, der bestemmer, hvornår dækket er bedst. Et dæk skal have en vis elasticitet når det møder vejbelægningen. Dækkets gummi skal kunne gribe fat i vejens overflade for at sikre kontrol under kørslen.
Vinterdæk om vinteren
Gummi bliver generelt hårdere, når det bliver koldt, så derfor er vinterdæk lavet af en gummiblanding, der er blødere end sommerdækkenes. Den blødere gummi, kan bevare sin smidighed selvom vejret og vejbanen bliver meget kold. Det betyder, at du kan bremse og styre bilen, selv når det er frostvejr med sne og slud. Kører du med sommerdæk på kolde veje vil sommerdækkets hårde gummi ikke få ordentligt fat i vejbelægningen, med det resultat, at bilen ikke kan bremse og ikke er til at styre. Slet ikke i sne og slud, hvor den kan risikere at skøjte rundt på vejbanen og skabe meget farlige situationer for dig selv og andre trafikanter.
Sommerdæk om sommeren
På samme måde er det ikke en god ide at køre med vinterdæk om sommeren. På grund af den blødere gummi, bliver de alt for bløde på de varme veje og mister en del af deres bremse- og køreegenskaber. På en våd sommervej mister vinterdæk cirka 15 procent af sin bremsekapacitet. På en tør sommervej mister vinterdækkene omkring 10 procent af sit vejgreb, når vejen svinger.
Det slider også meget på vinterdæk at køre på varme veje. Når gummien bliver blød har den omkring 15 procent højere rullemodstand i forhold til sommerdækkenes hårdere gummiblanding. Den højere rullemodstand betyder at dækket bliver hurtigere slidt, og at du bruger mere brændstof.
Tjek eller skift
Så hvis du ikke har tjekket dine dæk for nylig eller ikke kører med de dæk, der er de bedste til årstiden, så kan vi kun anbefale, at du måler dækkenes mønsterdybde eller skifter til de rigtige dæk. Det er et spørgsmål om sikkerhed for dig, dine passagerer og alle dem du møder på vejene.
Få dine dæk skiftet på et professionelt dækcenter -eller autoværksted f.eks. hos Quickpot, hvis du er fra Helsinge.